Nyheder & info
Nyheder & info
Kunst 86 åbner 16/1-2020
Spektrum
I lidt over et år har jeg gået på Kunstskolen Spektrum for at styrke mit formsprog og udvikle mit maleri. Det har været givende på mange fronter og jeg føler mig beriget! Min horisont er blevet udvidet – jeg har oplevet ny kunst i mange former blive til og har samtidig haft kompetente undervisere at sparre med.
Udstillinger
Jeg har fået værker med på Censurerede udstillinger og det er jeg meget taknemmelig over og da det har været malerier med mit ’nye’ udtryk – blomstermotiver giver det ekstra glæde. Det er altid spændende hvordan malerierne modtages – men i særdeleshed, når man skifter spor indenfor sin kunst. Skønt at det er vel modtaget – det giver ekstra mod på at fortsætte.
Galleri
Den 16/01/20 åbnede jeg Kunst 86, der ligger i Ryesgade København Ø, her afholder jeg malerkurser for op til 8 personer og udstiller udvalgte malerier fra opkommende kunstnere. Siden december har jeg været tilknyttet Galleri Kordel i Kalundborg. Et nystartet galleri beliggende i gågaden – i et skønt gammelt hus med masser af atmosfære og tilmed god kunst og kunsthåndværk. Kig ind, hvis du er på de kanter! se mere på www.kordel.dk